Enjoy the silence - en guide til at få en mere roligt og stille liv

Jeg er en sucker for stilhed… Om man kan sige det.

Det har jeg ikke altid været. Men under den første lock-down under Coronaen i 2020 opdagede jeg, hvor glad min krop var for at være stille og til at være i stilhed. Modsat mange andre, som begyndte at trave land og rige rundt, så lukkede jeg mig inde i min lejlighed eller fandt et stille sted i naturen, for jeg kunne mærke, hvordan hele mit nervesystem begyndte at slappe af ved ikke at have støj omkring mig.

Støj kan være mange ting; det kan være sociale medier, musik eller andet fysisk støj, rod og mange ting i sit hjem – og især mennesker.

Så at være fri for mennekser var en lise for min sjæl. Sidenhen loggede jeg mig også af de socialer medie i en lang periode. I mange år har jeg praktiseret at leve et rimeligt minimalistisk liv ved kun at have de ting, jeg har brug for. Og ikke andet.

Under lock-down tog jeg også en gammel praksis op, som jeg tidligere har gjort en del, nemlig det at meditere. 

Jeg kunne mærke, hvor skønt det også var for mit nervesystem, og hvordan jeg fik mere overskud, energi og lyst til at være i live.

Udover at være en sucker for stilhed, er jeg også en sucker for enkelhed. 

plant, succulent, potted

Alle har godt af meditation

Så når jeg mediterer, så gør jeg det så enkelt som overhovedet muligt. Jeg sidder ikke i lotusstilling og siger OOOOM. Jeg er er blot stille med lukkede øjne… Og fokuserer ikke på de tanker, der kommer. De glider blot forbi mig. Skulle jeg dvæle ved en tanke, så stopper jeg bare igen og sender den op som en ballon og væk og væk og væk.

Min guide til en en enkle meditation:

  • Sid i en behagelig stilling, enten på din sofa eller en stol. Læg hænderne i dit skød.
  • Luk øjnene – og er du bange for at falde i søvn, så hold dem åbne og fokusér på et punkt ca. 1 meter ud for dig.
  • Start med at tage 4 dybe vejrtrækninger gennem næsen og pust ud igen igennem munden.
  • Hold derefter fokus på dine vejrtrækninger, som bliver mere og mere rolige.
  • Giv nænsomt slip på dine tanker. Dvæl ikke ved dem, men send dem op i en ballon og væk og væk og væk.
  • Sid her i 10 min. – sæt evt. et æggeur for tiden, så du ikke behøver at sidde og tænke på, hvor lang tid 10 min. mon er.

And that’s it!!!

Mere kompliceret behøves meditation ikke at være.

Alle har godt af meditation. Din krop har godt af den ro, du oplever. Dit sind har godt af det. Din væren har godt af det. 

Og start med at gøre det et par gange om ugen, og mærk så effekten.

Meditation er en fantastisk teknik til at finde hjem til sig selv igen, når du er blevet væk fra dig selv.

Og imens du gør alt dette… Så elsk dig selv!