Bliv glad for dig selv efter de 40 år - tre enkle råd, der ændrer dit liv herfra

Hvis du læser dette og ikke er 40 år endnu… Ja, så må du altså vente med at blive glad for dig selv, til du er blevet 40 år, for disse metoder gælder kun for voksne.

Men jeg antager, du er blevet voksen, så nu kan jeg lige så stille begynde at løfte sløret for dig og vise dig hemmeligheden til, hvordan du bliver glad for dig selv – igen.

Det var en god cliffhanger, ikke?

Men inden vi når helt dertil, hvor du bliver glad, så lad os lige se lidt på, hvorfor det egentlig er vigtigt at være glad, og hvad det vil sige at være glad.

Man skulle tro, det ikke var nødvendigt at snakke om, hvad det vil sige at være glad, men jeg oplever gang på gang, at mange mennesker sammenstiller det at være glad med at være lykkelig. Hvis jeg ikke er lykkelig, er jeg ikke glad. Og her kommer så den første spoiler… Det er ikke sandt!

Lykke og glæde har intet med hinanden at gøre. At være lykkelig er en monumental oplevelse, som ofte er forårsaget af omstændigheder, der ligger udenfor for os. Det kan være, vi ser eller får en baby. Vi får en ny bil eller vores drømmehus.

At være lykkelig er lidt som at være forelsket i glæden. 

girl, balloons, child

Glæde er en statisk tilstand at være i

Og hvad mener jeg så med det?

Jo, når vi bliver forelsket i en anden, så er vi høje på det. Vi kan næsten svæve på skyerne. Alt det, han/hun siger, er bare det mest fantastiske, og den sex, man har, er bare noget af det skønneste, man nogensinde har haft. 

Med tiden dør rusen, det lyserøde filter tages af, og vi begynder at se personen og det, man har sammen, som det virkelig er. Og her er det, at enten så går man, eller så bliver man. 

Bliver man, så ændrer forelskelsen sig til at være kærlighed. Til at elske ham/hende.  At elske er en statisk følelse, som ikke har noget at gøre med omstændighederne. Som ikke er påvirkelig af skænderier, dårlig økonomi, at han er en dum røv osv. Kærligheden til ham er der stadig under alle disse omstændigheder – måske ikke vildt meget, men den er der, og den forsvinder ikke.

Det er det samme med glæde. Glæde er en statisk tilstand at være i. Selvom livet viser sig fra sin trælse side, så er din grundfølelse stadig glæde. Glæder er en varm tilstand, hvorfra du møder verden og andre mennesker på en tillidsfuld og åben måde.  

Desværre bruger for mange mennesker deres energi på at jagte lykken i stedet for at have fokus på at være glad og tilfreds. De vil have det helt store rus – som er ganske kortvarigt, i stedet for at have en stabil, kærlig og selvomsorgsfuld følelse af glæde i deres liv. 

Så hvordan får du mere glæde ind i dit liv? Jo, du kan begynde med at gøre disse tre ting her:

Vælg at være glad. 

  • Det er så enkelt. Alt i vores liv er baseret på valg. Alt, hvad du oplever eller har oplevet i dit liv, er sket på baggrund af dine valg. Så træf et bevidst valg om, at du vil være glad… Og se, hvordan dit liv ændre sig signifikant herfra.

Gør ting, der gør dig glad. 

    • Det lyder så banalt, men hvor stor en procentdel af din hverdag gør du noget, der gør dig glad? 5%? 10% 20% 50% eller 80%. De fleste ligger og roder mellem 5% – 10%, resten af tiden gør de ting, som de skal og burde osv. Hvis det er nok for dig, så er det fint. Hvis ikke, så begynd lige så stille at hæve barren. Sæt dig det mål, at om et halvt år skal du bruge dobbelt så mange procent som nu på at være glad. Og så gør det, der skal gøres.

Sæt dig selv først. 

    • Sæt ikke dig selv over andre, men sæt dig selv først. Alt for mange kvinder bruger (og har brugt) meget tid til sætte sig selv og deres behov til side. Nu er tiden kommet, hvor du kan og må og SKAL sætte dine lyster, drømme og behov først. Har du glemt dem? Så begynd at granske dit sind for, hvad det var, du drømte om, da du var ung, og så gør de ting – hvis de stadig taler til dig. Nu er det din tid!

Dit liv bliver meget lettere, når du er glad. Og jeg snakker ikke om, at du skal være lalleglad (det må du også, hvis det fungerer for dig), men blot have en varm og skøn følelse i kroppen af, at livet vil dig det godt, og du er rigtig godt tilfreds med den, du er og det, du er. 

Og imens du gør alt dette, så husk det vigtigste… Elsk dig selv.